Corporate klimakommunikation
CSR- og ESG-kommunikation bliver tiltagende vigtigere for virksomheders omdømmearbejde, særligt inden for klima, miljø og biodiversitet. Men med stigende krav er det komplekst at ramme balancen mellem grøn positionering og compliance – altså undgå greenwashing. Det er her, jeg kommer ind i billedet.
Klimakommunikation er en disciplin, der kræver mere end blot strategisk forankring i organisationen. For lige netop på det grønne område er både målgruppesegmentering, budskabsstrategier og lovgivningen unik og kompleks.
Som kommunikationsrådgiver med speciale i klimakommunikation hjælper jeg dig med at trykteste dine bæredygtighedsbudskaber – fra at vurdere, hvilke grønne agendaer du kan og bør "sætte dig på" til, hvordan du helt konkret kan gøre det troværdigt uden at greenwashe.
Klimakommunikationsstrategi
Bliv skarp på, hvilke grønne agendaer og budskaber du går ind i og med hvilket formål.
Grøn markedsføring
Markedsfør jeres produkter med grønne udsagn, der holder – både juridisk og kommercielt. Greenwashing-sager rammer ikke kun store sorte selskaber men også små virksomheder med grønne forretningsmodeller.
Kommunikation af klimamål
Kommuniker jeres klimamål og transitionsplan troværdigt og korrekt iht. ECGT-direktivet.
Italesætter I jeres fremadrettede reduktioner, altså klimamål, foruden i den lovpligtige rapportering, er der nemlig tunge krav til, hvad det kræver.
ESG-rapportering handler ikke kun om at være compliant. Det handler også om at formidle, hvordan I er compliant. Uanset om din virksomhed er stor nok til at være omfattet af samtlige CSRD- og CSDDD-krav eller ej.
En ting er, hvad jeres data viser. En anden ting er, hvordan I formår at formidle jeres indsats og strategi, særligt hvis jeres udledninger stiger. Jeg hjælper med at formidle jeres ESG-indsats i et klart sprog, der sikrer sammenhængen mellem jeres rapportering, jeres strategi og jeres øvrige kommunikation.
Kommunikativ vægtning af scope 1-3
Få tjekket, om der er balance i jeres kommunikative vægtning af hver af de tre scopes, så der ikke opstår en proportionel asymmetri i formidlingen af jeres ESG-indsats.
Retorik
Sørg for, at I rent retorisk tager ejerskab over såvel reduktioner som stigende udledninger.
Visualiseringer
Udnyt muligheden for at vise jeres udledninger, målsætninger og transitionsplan for at øge gennemsigtigheden.
Hvis du ikke bare vil positionere virksomheden men rent faktisk skubbe til den grønne omstilling uden for din organisation, så kræver det en helt anden indsigt og tilgang end corporate bæredygtighedspositionering.
Jeg hjælper dig med at tilrettelægge og eksekvere din kommunikation, så du har størst chancer for at skubbe til grøn forandring, hvad end det er på et systemtisk, kulturelt eller individniveau.
Forandringsstrategi og -mål
Få styr på, hvad du præcist kan påvirke og hvordan du ideelt griber det an, hvis det skal lykkes.
Værdibaseret målgruppesegmentering
Få kortlagt hvilke værdimæssige udfordringer og muligheder hos målgruppen, du bør tage højde for.
Grønne budskabsstrategier
Sørg for, at din udformning af de grønne budskaber hverken afstøder eller preller af på målgruppen men rent faktisk overbeviser dem. Det er en hårfin balancegang, som kræver dybere viden om kommunikation af samfundsansvar, herunder klima, miljø og biodiversitetsområdet.
Pernilles falkeøje på detaljen, hendes sproglige virkemidler, hendes tekniske snilde, hendes mestren af alle aspekter af kommunikationspaletten og totalt ærlige facon gør, at hun stensikkert vil få mest muligt ud af din investering i hende.
Soj Raja
Direktør i Morsing PR
Hvad har du brug for?
Hvis du vil være sikker på at holde løbende momentum og mangler en, der kan eksekvere, så er et fast samarbejde den bedste løsning. Jeg tilbyder retaineraftaler fra 15 timer/mdr.
Har du blot brug for ny viden eller et eksternt blik på jeres bæredygtighedskommunikation, så kan du også booke mig til et oplæg, strategisk sparring eller en workshop.
